From: Bente og Ole, e-mail: cfs36099@vip.cybercity.dk
Date: 15-11-2005
Jeg har en maxi 77 med saltvandkøling, hvorledes ombygger kan den til ferskvandskøling?
Hilsen Ole
From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@maximalt.dk
Date: 16-11-2005
Basalt set skal du "bare" købe et kit og skrue på. Det består af en varmeveksler, en el-pumpe, en ekspansionsbeholder, nogle ekstra slanger og nogle gange en ny termostat.
Normalt kører saltvandet fra indtaget, gennem pumpen på motoren, gennem blokken og ud gennem udstødningen.
Når du sætter en ferskvandsveksler på så kører salt vandet fra indtaget, gennem pumpen på motoren, gennem varmeveksleren og ud gennem udstødningen. Hertil laves så en ny sløjfe med ferskvand der kører gennem den nye (el-drevne) pumpe gennem vekslerens ferskvandsside, gennem motorblokken og retur til pumpen.
(Obs: afhængig af motormodel og fabrikatet af varmeveksleren kan det variere lidt, men princippet er det samme)
Lyder nemt. Der er et problem du skal tage dig i agt for. Der er dog mange meninger om hvor slemt problemet er.
Der kan i den gamle (sorry !) motorblok være en masse gamle aflejringer fra det beskidte saltvand der har løbet igennem den. Ferskvandveksleren er sårbar over for dette, da dens kanaler er meget tyndere end dem i motoren. Populært sagt, så kan skidt der har passeret (og lagt sig) uhindret i det gamle kølesystem pludselig skabe forstoppelser i det nye system. - og så mister du kølingen på motoren.
Der er 2 ting du kan gøre for at minimere risikoen for dette:
1: Bruge noget tid på at skylle den igennem på kryds og tværs og med alle mulige "midler" i vandet. Forhåbentligt får du en del af det ud.
2: Undlade at skifte termostaten. En saltvandskølet diesel motor kører i virkeligheden for kold for at undgå, at det aggressive saltvand æder blokken i løbet af "nul komma dut". dette er styret ved at der sidder en termostat der åbner ved for lave temperaturer. Når man ferskvandskøler motoren vil man gerne sætte den rigtige type termostat i, så motoren kører ved den optimal temperatur. Problemet er bare, at dette kan løsne skidtet (som når man kører opvaske maskinen på det varme program) og skabe forstoppelser i ferskvandskøleren.
Der er ingen garantier for at din nye køler ikke forstopper, men, som sagt, så er der delte meninger om hvor stort problemet er. Nogle siger "gør det aldrig" og andre siger "Jeg gjorde det uden problemer".
/Bjarke
Jeg har været medlem i flere år og har haft stor fornøjelse og glæde af mit medlemskab og kan anbefale alle med en Maxi sejlbåd at melde sig ind i klubben
— Jens Peter Nielsen
Kontingentet til Dansk Maxi Klub har været en af mine bedste investeringer, alene besparelser ved de forskellige sejl arrangementer har betalt kontingentet flere gange
— Christian Crüger
De mange Maxi arrangementer besøges altid med begejstring, alene de, er kontingentet værd, at man så samtidig kan finde svar på næsten alt på deres hjemmeside er blot et ekstra plus
— Gunnar Kloster
Jeg kan anbefale alle med en Maxi sejlbåd at blive medlem, ud over en masse gode arrangementer, et rigtig godt klubblad er alle, altid flinke til at komme med gode råd
— Poul Erik Larsen
Mit sociale netværk er blevet markant større med flinke personer der har samme fritidsinteresse som jeg, på hjemmesiden kan jeg finde svar på alle Maxi relaterede spørgsmål
— Poul Erik Larsen
Det er svært for ikke at sige umuligt at finde andet end positivt at sige om vor sparring med de andre medlemmer af Dansk Maxi Klub, de er flinke til at komme med gode råd i forbindelse med vores Maxi 95
— Steffen Pedersen
Set i bakspejlet, skulle vi have meldt os ind i Dansk Maxi Klub som nystartet Maxi ejer. Vi kan i hvert fald varmt anbefale at melde sig ind i Dansk Maxi Klub – Vi har allerede tjent vores abonnement ind.
— Helmut Sørensen
Vi sætter stor pris på muligheden for at kunne ringe og skrive efter hjælp til forbedringer på vores Maxi 77 Dejligt at have muligheden for at få hjælp af Maxi kendte folk
— Steen Cassøe
Jeg kan jo ikke vide alt. Derfor er det vigtigt for mig at vide, at jeg altid har ét sted, hvor jeg kan få råd og vejledning, hvis jeg skulle være i tvivl om noget
— Bente Johansen