top

 

Tips til en 68'er - hvad gør jeg?

From:  Anders Sabra, e-mail:anders@sabra.dk
Date: 30-07-2003

Sejl: Jeg har en 68'er som trænger til nye sejl (alle sejl) da de er temmelig trætte i sømmene. Spileren gik i foråret og storsejl og genua samt forsejl har været under konstant rep. de sidste 2 sæsoner. Uden at være ekspert, synes jeg også at de ser lidt udsejlede ud.

Er der nogen der har erfaringer for om nye sejl vil give lidt mere fart? Det er jo kendt at en 68'er ikke er den hurtigste båd i havnen (gælder nok en hvilken somhelst havn :-) men er det realistisk at tro at nye sejl også vil give lidt mere fart?

I let vind sejler jeg 3 - 4 knob med storsejl og genua oppe. Er vinden jævn kan 5 - 6 knob nåes hvis heldet er med mig! Jeg sejler stort set kun i Roskilde fjord, så bølger er ikke noget der bremser båden. Nu ved jeg jo godt at der er mange faktore der spiller ind på farten, men er der nogle der har erfaring for hvilke hastigheder der er normale?

Da jeg alligevel skal have skiftet sejl, tror jeg også jeg vælger at få et rullesystem til forsejlet. Nogle erfaringer/gode råd?

Ankerbrønd: Da jeg tit ligger for anker et par timer og nyder vejret er det lidt besværligt at have ankeret i kistebænken. Derfor kunne jeg godt tænke mig at have ankret oppe i stævnen - på en eller anden måde. Desuden har jeg en lidt dårlig vægt fordeling pga. 2 ankre + kæde, benzin og en 10HK påhængsmotor. Det vejer jo alt sammen og stævnen ligger lidt højt i vandet. Er der nogen der har lavet noget smart her?

Tips til 68'eren: spørg efter mere info evt. billede. - Et sæde agter således man i let vind kan sidde og slappe af på kanten af rælingen. Det letter udsynet meget og er let at lave. - En line til at bjærge forsejlet med. Således kan man stå i cockpittet og bjærge forsejlet. Det er en stor hjælp når man skal lægge til for sejl. Idéen er stjålet fra en anden båd, men det gør den jo ikke dårligere :-)

Venlig hilsen
Anders Sabra

From:  Erik H.Nielsen , e-mail: ehn@doks.dk
Date: 11-08-2003

Hej Anders Sabra
Vedr. sejl har jeg ikke så mange erfaringer andet end at jeg fik syet en ny krydsfok hos Sejlcenteret for et par år siden, og det har hjulpet betydeligt på krydsegenskaberne.


Vedr. vægtfordeling: Det er et klassisk problem for 68'eren, at den er lige let nok i stævnen - selv uden ankre og andet gear i kistebænkene.  Det er også med til at gøre båden lægerrig i let vejr, da stævnen nemt blæser fra vinden - i det hele taget er den lette stævn noget, man må kalkulere meget med under manøvrering m.v.
Flere har afhjulpet problemet med, netop som du selv er inde på, at lægge noget tungt foran.  Jeg selv har planer om at lægge en 50 l. vandtank ud i under trekantkøjen i forkahytten. (Åbningen til stuverummet er ikke så stor, men man kan få nogle fleksible tanke, der ikke fylder noget i tom tilstand.)

At båden kommer til at ligge mere lige i vandet vil forhåbentlig også afhjælpe en anden ting: hullet til selvlæns i agterspejlet kommer helt op over vandlinjen (!) Dette er dog kun et problem på de ældre modeller  - på de yngre 68'ere hævede man cockpittet lidt.

Hvis du finder en smart løsning foran vedr. dit anker, hører jeg gerne om den.

M.v.h.
Erik H.-Nielsen
Frederikssund

Det siger vores medlemmer