Version 4, 28.11.2003
Vinterkonservering af Volvo Penta 2001, trin-for-trin
Baggrund for artiklen
Nu her hvor jeg skulle tage min nyindkøbte MAXI87 med en
Volvo Penta 2001 motor og s-drev op for første gang, gik det op for mig, at man
meget let kan komme til at glemme noget eller gøre tingene i den forkert
rækkefølge. Jeg læste den originale "INSTRUKTIONSBOK" men fik ikke
det helt store overblik, da den er skrevet på 6 forskellige sprog der er mikset
ind imellem hinanden. Yderligere indeholder den en masse andre oplysninger som
man skal bruge i andre tilfælde. Så købte jeg "Gör det själv
handbok" for 2001,2002 og 2003. Det var noget bedre, men det var stadig
lidt forvirrende.
Jeg besluttede mig derfor til at lave en "spiseseddel" der skulle tjene
som arbejdsvejledning for alle de aktiviteter der skal laves på motoren når båden sættes på land.
Hermed følger spisesedlen.
Medens båden stadig er i vandet:
Følgende materialer skal bruges:
Check:
1: Kør motoren varm
Motoren skal køre så længe at olien bliver helt varm. Ellers kan det godt
være en "sej kamp" at få den suget op med en alm. håndbetjent oliesuger.
2: Sug den gamle olien op
Stop motoren og sug den gamle olien op af oliepindens hul med en
"Oliesuger" (Se billedet). Oliesugeren kan købes alle mulige steder inkl en
bådudstyrsforretning. Pas på: Motoren er jo netop kørt varm og der er risiko for
at brænde sig på olien.

3: Skift oliefilteret
Skru det gamle af. Brug evt. en alm. oliefiltertang, hvis det sidder fast.
Pas på olien ikke løber ud over det hele. Vær parat med klude og pas på da
olien jo er meget varm. Rens pænt når filteret er væk.
Det nye filter "fugtes" på gummipakningen med lidt frisk olie og
skrues på. Stram kun med let håndkraft. Det skal drejes ca. 1/2 omgang efter
det er begynd at ligger tæt til motorblokken.
4: Fyld den nye olie på
Fyld den nye olie på således, at den går til MAX mærket på oliepinden.
Start motoren og kontroller at olielampen slukker rimeligt hurtigt (under 5 sek.).
Lad den køre et minut eller to og stop den derefter igen.
Efter fyld (hvis nødvendigt) med olie således, at oliestanden står nogenlunde
mellem MIN og
MAX stregen på oliepinden.
(Fyld ikke helt op til Max stregen nu, men gem en slat olie til om foråret.
Inden motoren startes første gang efterfyldes med olie til lige unde MAX
stregen. På denne måde er ventiler og løftere ikke er tørlagte nå motoren skal
startes op efter vinter stilheden.)
5: Skift brændstof (diesel) filteret.
Skru det gamle af. Husk filteret er fuld af olie. Pas på med at spilde da
lugten kan hænge længe i båden.
Kontroller at fladen hvor den nye pakning skal tætne er ren og i orden. Vær
generelt yderst påpasselig med renligheden. Filteret er der jo for
der ikke skal komme snavs ind i motorens dysser !!
Skru det nye brændstoffilter på. Skal spændes efter samme retningslinie som
oliefilteret.
6: Rens brændstof sien
Skru "hætten" af brændstof pumpen (se billedet) og tag sien ud
(bemærk hvordan den sad).
Rens sien i en bøtte med ren diesel olie. Rens huset indvendigt for snavs.
Isæt sien igen og skru hætten på.

7: Luft
motorens brændstofsystem ud.
Nu er der kommet luft i brændstofsystemet
og det skal ud.
Løs udluftningsskruen på toppen af pumpen hvor filteret sidder (Se billedet).
Pump på håndpumpen til der kommer klar olie ud og luk luftskruen.
Motorens "højtryks diesel pumpe" udluftes automatisk ved at man hiver
i "stop håndtaget" (dekompressions håndtaget) og lader motoren
køre rundt et stykke tid ved startmotorens hjælp.

8: Check at motoren virker som den
skal og er tæt
Start motoren og lad den køre et par minutter. Check at alt er tæt
på motoren og at der hverken siver olie eller diesel olie ud nogen steder. hav
speciel fokus på de ting du netop har haft skruet på. Sluk motoren igen og sig
"vi høres ved til foråret".
Når båden er kommet på land:
Følgende materialer skal bruges:
Check:
Bemærk:
Olieskift på S-drevet:
Det er bådejere, der ikke skifter olien på S-drevet hvert år
(vejledningens trin 9 og 10). Ifølge Volvos håndbøger skal det skiftes hvert
år. Man må sige, at hvis man IKKE vil skifte olie hvert år, bør man, som
minimum, checke om olien er i god stand både ved at betragte denne via hullet
ved s-drevet målepind og ved at skruen bundskruen ud og se om der kommer helt
klar olien ud. Hvis olien ikke er helt klar og/eller der er vand i olien, bør
den straks skiftes og det må undersøges om pakningen ved akslen er utæt
således, at der trænger søvand ind.
Ferskvandkølingen:
Jeg har erfaret, at ferskvandskølingen kan være lavet lidt forskelligt på
forskellige modeller. Jeg forsøger at få dette klarlagt i en anden artikel, men
vær beredt på at der i punkt 12 måske kan være forskel på min og din båd. Hvis
båden er søvands kølet passer beskrivelsen godt nok.
9: Tap det gamle olie af S-drevet
Skru den store sorte plastik prop af toppen på drevet (inde i båden).
Sæt baljen under S-drevet og skru bundproppen af i bundet af S-drevet (nede
under båden, se billedet)
NB: bemærk farven på olien. Den skal være sort. Er den grå er det et tegn
på vand og du bør opsøge et autoriseret værksted (eller nogen med tilsvarende
kvalifikationer)
Lad det dryppe af i en rum tid. Bemærk det går lidt hurtigere, hvis man tager
målepinden op af hullet.

10: Hæld ny olie på S-drevet
Kontroller at pakningen på bundskruen (proppen) er hel, i orden og sidder
pænt på skruen. Skru bundskruen på igen.
Hæld olie ned i hullet i toppen af S-drevet (inde i båden) indtil det går
til et passende sted mellem MIN og MAX stregen på målepinden. (bemærk at
målepinden sidder ved siden af hullet. Det er ikke den samme målepind som til
motorolien). Det bør være ca. 2,6
liter.
Skru plastik proppen på igen
11: Check kølevæsken på ferskvandssiden
Hvis motoren er udstyret med ferskvandskøling checkes køler væsken på
denne.
12: Udtag termostaten på saltvandssiden (Se
kommentaren under "Bemærk")
Uanset om motoren er ferskvandskølet eller
saltvandskølet, skal vandet tappes af saltvandssiden. Det gøres ved at
termostathuset skues af (Se billedet), termostaten udtages og huset skrues på
igen. Husk at sikre pakningen sidder ordentligt.

13: Kontroller alle zinkanoderne
Tag alle zinkanoderne ud og kontroller hvor tærede de er. Der er ingen grund
til at tage chancer her og forvente at de skal bruges helt op. Hvis mere end
halvdelen af zinken er væk bør de udskiftes. Husk specielt zinkanoden i
veksleren på ferskvandskølede motorer og den i mortorblokken på saltvandkølede
motorer. Ofte har producenten været venlig at sætte en "Zn" mærke på anoden, så
de er nemme at finde.
14: Bland en spand med halv vand og halv glykol
15: Sug
glykolblandingen ind i kølesystemet.
Alt efter hvad der er bedst plads til skal man enten:
A: Skrue køleslangen af studsen på toppen af S-drevet og put slangen ned i
spanden, eller
B: Skrue samme køleslange af i den anden ende (oppe på blokken) og
sætte en anden længere slange fra studsen og ned i spanden med blandingen.
Sørg i begge tilfælde for at slangen går helt ned i bunden af spanden, så
man kan suge al blandingen ind i motoren.
Start motoren, så blandingen suges ind i motoren. Kør indtil lige inden
spanden er tom og der suges luft ind.
NB: Bemærk at blandingen sprøjter ud af udstødningen. Bedst er det hvis man
kan få en til at stå med en spand og tage det, em sørg i hvert fald for at
der ikke er nogen der får det i hovedet...)
16: Indsæt igen termostaten
Fuldstændig som da man tog termostaten ud,
skues huset af termostaten, termostaten indsættes igen og sættes og huset
skrues fast med en ny pakning. Husk at sikre pakningen sidder ordentligt.
17: Check batterierne
Batterierne skal være laddet helt op inden
de efterlades i båden. Så tåler de bedst frost og holder længst.
18: Check alle gummipakninger
Check at alle gummipakninger er i god stand. Undersøge i særdeleshed bælgen
der tætner samlingen mellem båden S-drev og bunden (Vist som den sorte ring på
tegningen). Det skal være helt uden revner og SKAL udskiftes hver syvende
år. Der er præget tre runde ringe i gummiet som viser produktions år, måned
og dag.

19: Afmonter evt. foldepropel
Hvis båden har foldepropel afmonteres denne og opbevares hjemme for at
minimere risikoen for tyveri og tæring.
Propellen afmonteres ved at løsne låseskruerne i bladenes ophæng, slå
pindende ud og tag bladene af. Løs derefter aksel møtrikken i enden af drevet
og træk propellen af drevet. Rens akslen, smør den ind i fedt og pak den godt
ind så der ikke kommer fugt ind..
Så er motoren klar til at overvintre !!
Uden ansvar og i respekt for mine kilder
Bjarke