top

 

Autopilot - Langfart

From:  Thomas Jørgensen, e-mail: thomas@jenskrogh.dk
Date: 10-11-2001

Næste år skal jeg på en længere sejltur, og har overvejet at 
købe en autopilot. Er der nogen der har erfaringer med at sejle 
med disse hører jeg gerne. Jeg har forestillet mig at det skal 
være Simrads model TP 20 fra Nautisk Udstyr kataloget.

 

Med venlig sejlerhilsen 

 

Thomas N. Jørgensen 
”ISABEL” MAXI 77 Aalborg Sejlklub
E-mail thomas@jenskrogh.dk


From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 10-11-2001

Jeg havde en Autohelm 2000 på min Maxi 87. Man kan jo selvfølgelig godt klare sig uden al den slags elektronik, men næst efter GPS'eren synes jeg selvstyren er den bedste makker man kan købe for penge på lidt længere ture. Hvis ikke man har en stor besætning er det guld værd at have "piloten" til lige at holde pinden når man skal checke et søkort, trimme lidt eller bare lige tisse. Alternativt er man enten svinebundet til at være to personer der er vågne eller "satse" på de lidt mere rudimentære (og usikre) metoder med at tøjre rorpinden med et tov. Hvis jeg skulle ud af de danske farvande ville jeg ikke gøre det uden en rorpilot. - uanset om det er baseret på et indbygget kompas eller på en vindfane.

/Bjarke


From: Ole Frydensberg, e-mail: ole@fryd.dk
Date: 13-11-2001

Vi har i en halv snes år haft en (endnu ældre) autopilot på vores tidligere Maxi 77. Det var den helt oprindelige Autohelm K1000 med kompasstyring, og vi havde egentlig købt den til en endnu mindre båd, som den også var dimensioneret til. Erfaringerne var entydigt positive, og selvstyrerens kapacitets-begræsning kom alene til udtryk i situationer med megen vind og navnlig høj sø.

Vi foretog en justering på autopiloten, da vi monterede den på Maxi 77'eren. Det var vigtigt, at den kunne trække og skubbe rorpinden lige meget i begge retninger, og vi indsatte derfor en forlænger. Det var ligeledes vigtigt, at autopiloten påvirkede rorpinden med rimeligt vandrette skub og træk - under brug satte vi derfor autopilotens udtag fast på en bøjle på rorpinden for at sikre dette. I øvrigt lagde vi ikke vægt på præcisionen af autopilotens indbyggede kompas, men valgte at indstille efter bådens kompas og altså ved at trimme os frem til korrekt kurs.

Konklusion : God investering - og et køb i den billige ende var for os fuldt tilstrækkeligt.

Ole Frydensberg

medl. 535


Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer