Gummimembran på Volvo S-drev
From: Lars Vejen Jensen, e-mail: larsvjensen.lvj@gmail.com
Date: 27-04-2012
Et spørgsmål om gummimembran på Volvo Penta md7a 13 hk Motoren er fra 1978 og så vidt jeg ved er membranen aldrig skiftet. Så vidt jeg ved anbefales det at den skiftes ca. hver 7. år.
Er der nogen der har erfaring med udskiftning og mener I at det er nødvendigt?
Vh
Lars Vejen Jensen
From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 02-05-2012
Det er der mange meninger om. Dem der sælger dem siger nok hvert 7. år fordi de absolut ikke ønsker at tage nogen risiko med sagsanlæg hvis en gammel membran skulle gå i stykker. Og så gør det nok ikke noget at de også får solgt nogle flere membraner.
Der florerer rigtigt mange eksempler på folk der har skiftet/fået skiftet membraner der er 15-20 år gamle og stadig ser ud som nye, men det er jo en risikovurdering og jeg synes der er grund til at tænke sig om.
Jeg er ret sikker på at man ikke skal tage anbefalingen om 7 år meget bogstaveligt, men jeg synes det er vigtigt at man kender alderen på membranen og inspicerer den hvert år. Hvis din er produceret i 1978 ville jeg få den skiftet. Den efterlader et ret stor hul i bunden når/hvis den går i stykker. :-o
Der er en fin beskrivelse på
http://www.kongstad1.net/paranter/artiklar/balgtest/balgtest.php af en der viser hvordan man inspicerer bælgen grundigt.
Produktionsdatoen står på oversiden af membranen:
(her i 3 små cirkler (80-4-2); altså en 28 år gammel membran; billedet er fra 2008)
Det er en standardopgave at få membranen skiftet, så du kan sikkert nemt får en fast pris på det hos en motormand. Hvis du ønsker at gøre det selv er der en række vejledninger på nettet fra folk der har prøvet. Se fx en meget grundig vejledning på
http://www.sejldrev.dk/22787869. Der er nogle lidt simplere på fx
http://www.kongstad1.net/paranter/artiklar/balgbyte2006/balg2006.php.
Bælgene kan både fås original og uoriginalt. Selvom jeg ofte har oplevet at uoriginale reservedele er i bedre kvalitet end Volvo's egne, så er dette nok en af de reservedele jeg helst vil have i en Volvo indpakning.
/Bjarke
From: Bent H.Alexandersen, e-mail: bubsen516@gmail.com
Date: 04-05-2012
Da jeg har en Fenix fra 1989, var jeg også i tvivl om hvor lang tid jeg skulle vente med at skifte membranen, så jeg kontaktede Pantanius i Skive for at høre deres mening. Det er jo dem der kommer til at betale!
De havde endnu ikke udbetalt en erstatning til nogen fordi deres membran var sprunget pga. alder. En var sprunget fordi de havde ramt noget i vandet, men det er en fysisk påvirkning. Pantnnius sagde at hvis den så pæn ud så havde de ikke bekymringer og jeg skulle ikke skifte den!
Så hvis den se ok ud uden buler eller revner så er den ok.
Jeg havde mit drev og motor ude i maj 2011 og der var intet i vejen med membranen. Den var blød som den nye jeg monterede. 32år gammel og som ny.
mvh Bent H.Alexandersen
From: John Andersen, e-mail: evajohn@stofanet.dk
Date: 19-11-2012
Jeg har fulgt diskussionerne omkring udskiftning af bælg på sejldrevene, og er nu ved at udskifte den gamle motor. Jeg har valgt at udskifte bælgen også, når nu motoren er ude, og kan konstatere, at bælgen er fra 1988, altså 25 år gammel. Den er ikke utæt, men man kan godt se den er ved at være ”træt”.
Bare som et ”indspark” omkring hvornår bælgen skal skiftes. Volvo anbefaler hvert 8. år!
Hilsen John, Strib.
From: Ole Gottschalk, e-mail: olegottschalk@get2net.dk
Date: 09-12-2012
Jeg fik lagt ny motor i min Fenix i sommers. Den gamle MD5B kunne ikke mere. Bælgen var fra 12 måned 1982 og fejlede absolut intet. Den var fin og blød i gummiet som den nye der kom i. Til gengæld var mine gamle søventiler godt tærede, så de blev ved samme lejlighed skiftet til nye i rødgods, så nu sover jeg godt igen.
Vh. Ole Gottschalk