top

 

Check alle fald, når du sætter masten

From: Kim Olsen, e-mail: Kim.Olsen@dk.dsv.com
Date: 30-04-2007

Dette er blot en lille uheldig oplevelse jeg vil bringe videre med min MAXI 77'er.
Efter at have sat mast, strammet alle vant og hækstag, samt monteret bom og storsejl, var turen kommet til forsejlet.

Faldet sad godt fast og jeg kunne hverken få det den ene eller anden vej. Godt irriteret så jeg 2 mulige årsager til problemet.

1) Wiren var hoppet ud af hjulet øverst i masten 2) Faldet sad fast i et af de T, som går ind i masten fra hver vant.

Først forsøgte jeg at løsne et stag af gangen og ryste lidt med wiren. Det hjalp desværre ikke. Næste mulighed var at sejle over til mastekranen. Løsne hækstaget, og kravle op og se om det var skiven. Det var det ikke, og der er altså langt ned skulle jeg hilse og sige.

Til sidst gjorde vi det på den hårde måde. Ned med masten ! Da først den lå vandret var faldet frit igen. Jeg er overbevist om at wiren på en eller anden uheldig måde har fået fat om T'et for enden af et vant, så fra nu af får jeg checket at ALLE fald løber frit inden jeg strammer stag og vant.

mvh
Kim Olsen - Silkeborg 

Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer