top

 

Motorkasse til Fenix

Ny motor og hvad så med motorkassen?

I vinteren og foråret 2002 skulle jeg lægge ny motor i min Maxi Fenix. Jeg var blevet tilbudt en Volvo Penta 2020 på 4 år med 100 driftstimer på bagen til en fornuftig pris, så jeg slog til, da min gamle Volvo MB2/50S havde set bedre dage.

Installationen gik godt, men som andre før mig sikker har erfaret, så er motorkassen ikke stor nok længere, og jeg er selvfølgelig ikke helt ligeglad med, hvordan det problem blev løst, da både jeg og den øvrige familie skal kikke på det i mange år endnu.

Problemet fik jeg løst sammen med min gode ven bådebygger Jesper Blomquist i Tejn her på Bornholm, som foreslog mig den løsning, I kan se på billederne, og jeg er selv meget tilfreds med resultatet; ja så tilfreds at jeg hermed giver ideen videre til andre Maxi, ejere der står for at skulle udskifte motor og dermed ikke har plads i motorkassen.

En anden ikke uvæsentlig fordel ved denne løsning er, at ”kassen” er hængslet, så service på motoren er bare at flytte stigen og løfte kasse, da den er hængslet på agterkant.

For den fingernemme Maxi Fenix-ejer kan ”kassen” laves i træ eller glasfiber, min er i glasfiber og Jesper har gemt formen, så hvis man ikke selv gider eller har tid, kan den købes af ham fix og færdig.
God arbejdslyst

Troels Borup
Og jeg kommer gerne med flere oplysninger på tlf. +45 60261362 eller på mail troels.borup@brk.dk   
(Klik på billederne for at se dem i bedre opløsning)

Det siger vores medlemmer