top

 

Overvejer at gå over til el-drevet motor

Afsender:​ Bjørn Lawaetz​
Dato: 20/04/2018

Jeg er den glade ejer af en Maxi 95. 
Men min motor har desværre været under vand og 2 uafhængige mekanikere har nu vurderet at det ikke kan svare sig at renovere den. 

Jeg undersøger nu mulighederne omkring installering af en el-drevet motor. 
Det ser ud til at de er konkurrencedygtige i pris og sagtens kan levere tilstrækkelig kraft. 
Udfordringen kan være rækkevidden men det kan man dimensionere sig ud af med en større batteripakke. 

Der hvor jeg bliver lidt usikker er når man forhører sig på havne og hos bekendte. 
Jeg møder ingen der har hørt om erfaringer med el-motorer. 
Internettet har flere producenter der lover en masse men ville jo gerne høre de gode historier fra uvildige og glade el-motorejere også. 

Kan nogen herinde bidrage med gode eller dårlige erfaringer på dette område? 

Mvh.
Bjørn Lawaetz


Svar til ovennævnte indlæg.
Jeg har tidligere på nettet fundet et indlæg omkring en 95-er som valgte at montere en elmotor som supplement til dieselmotoren ved havnemanøvrer.
Elmotoren blev monteret i rummet under cockpittet og forbundet til propellen via et s-drev.
Da propellen ved valgte installation blev flyttet tættere på roret resulterede dette i en væsentlig forbedret manøvreevne.

Jeg har desværre efterfølgende ikke kunnet finde indlægget.

Mvh
Flemming Praëm
fpraem@gmail.com


Vi kræver ikke at man skal være medlem for at stille spørgsmål. Men det er vigtigt at understrege at svarene skal sendes til  mailto:forum@maximalt.dk evt. med kopi til spørgeren.


Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer