top

 

Cockpit-telt til Maxi 87

From: Østen Mikal Ore, e-mail: ore@fibermail.dk
Date: 17-07-2009

Ønsker at anskaffe cockpit-telt til vores Maxi 87. Rasmussons har ikke fotos fra en 87-model - måske er der nogle andre 87-sejlere der har erfaringer med Rasmusson-telt - og ovenikøbet måske et billede?

Hører meget gerne næmere!

Mvh.
Østen Mikal Ore,
Silkeborg

From: Arne Hyldekrog, e-mail: arne@hyldekrog.dk
Date: 20-07-2009

Hej Østen Mikal Ore

For en del år siden bestlite vi et cockpit telt til vores Maxi 87 og det har vi aldrig fortrudt så det kan kun anbefales - der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved sådan et cockpit telt - en af fordelene er at der er "ståhøjde" i (hvis man altså ikke er over 2 meter høj) og med alle de lynlåse der er gør det det let, at finde læ i tilfælde af blæst og alligevel ikke være "pakket" ind.

En ulempe er de lidt små "vinduer", men det kan man måske nok ændre hvis man bestiller - en anden ulempe er den daglige sammenpakning - cockpit teltet kan ikke umiddelbart være placeret i cockpittet, sådan som så mange andre bådtyper har mulighed for, men med lidt opfindsomhed kan man med held gøre det fast til sprayhooden.

Men alt i alt har vi været glade for cockpit teltet - jeg har desværre ikke et særligt godt billede, men vedhæfter dog et alligevel.

Med venlig hilsen
Arne Hyldekrog

From: John W. Christensen, e-mail: john.w.christensen@mail.dk
Date: 23-07-2009

Hej Østen.
Se nr.: 140, oprettet 27-11-2002 under emne Cockpittelt.

Som du kan se,fandt jeg selv svaret på min forespørgsel nogle år senere. Efterfølgende (2006) købte jeg et telt til min Maxi 87 gennem Rasmusson Maxi-klubben årlige fællesindkøb.
Pt. er det tredje sæson vi bruger teltet, og det høre til blandt vore bedste investeringer til båden.

Med de erfaringer vi nu har med teltet, kan jeg kun anbefale dig at købe et telt til din båd. Når teltet er slået op, hvilket højst tager fem minutter, bliver båden næsten dobbelt så stor, og det er bare skønt en regnværsdag eller en kølig aften i en fremmed havn.

Vore erfaringer med teltet går på, at vi det første år (2007) sejlede fra Danmark til syd Frankrig på Europas floder og kanaler og brugte teltet hver dag. Sommeren 2008 sejlede vi fra syd Frankrig til Grækenland. I år (2009) sejler vi fra Grækenland til Tyrkiet, hvor båden lægges op for vinteren til november. Man skulle tro, at der ikke er brug for telt i Middelhavet, men det er der. Vi kan slet ikke undvære teltet. Jeg kan kun anbefale dig at købe et telt til din båd, og jeg ganske sikker på at du/i ikke du vil fortryde det.

Med sejler hilsen
John W. Christensen
s/y Yvonne
Maxi 87 nr. 264
Pos.: Aegina 17 sm syd for Athen og på vej til Tyrkiet i 38 gr. fra en skyfri himmel og vandet 30-32 gr.

Det siger vores medlemmer