top

 

Udskiftning af skotbeklædning

From: Claus Thielsen, e-mail: thielsen@pc.dk
Date: 22-08-2006

Jeg har en MAXI84 hvor skotbeklædningen trænger til udskiftning. Er der nogen som har erfaringer med sådan et arbejde - både afrensningen af den gamle Vandbaseret lim samt opsætningen af den ny beklædning, som er af PVC-skum.

Mvh Claus Thielsen / Frøken Tut


From: John Christensen, e-mail: john.w.christensen@mail.dk
Date: 30-08-2006

Kære Claus.

I min Maxi 87 har jeg ikke udskiftet loftsbeklædningen, men jeg har prøvet at male den. Er beklædningen ikke dissideret ødelagt, kan jeg anbefale at male beklædningen frem for at udskifte den. Det er min vurdering, at det er meget nemmer og billiger at male frem for at udskifte vinyl-beklædningen.

I mit tilfælde var situationen den, at beklædningen var nedslidt og lige meget hvad jeg forsøgte så det farligt ud. Særligt var loftsbeklædningen over mit Optimus petroleums kogeapparat medtaget og helt umuligt at få pænt – det var mat, gråt og sort efter sod.

Jeg overvejede i nogen tid, hvad jeg skulle gøre for at rette op på de mange års slid. Ret hurtigt forkastede jeg løsningen, med at tappeseer båden indvendig med en ny omgang vinyl. Det ville blive et stort arbejde og koste mange penge, og så kunne jeg ikke været sikker på at resultat, blev som jeg ønskede, hvorfor jeg valget at male. Hvad skete så? Bådnyt bragte en artikel om, hvordan man maler beklædningen indvendig i en båd. I artiklen blev der brugt en Maxi 87 – lige min båd. Hvor heldig kan man være ?

Efter jeg havde læst artiklen, var alle mine overvejelser og betænkeligheder ryddet af vejen. Jeg malede båden efter Bådnyt anvisning, og resultatet var lige som jeg havde håbet – flot. Fremgangsmåden er som ved al anden malerarbejde afvaskning, grunding og slutmaling. Jeg brugte grundrens, malertape, vandbaseret maling og ruller fra Flugger, og så vidt jeg husker, kostede det hele lidt under 1000 kr. Desværre har jeg ikke længere artiklen fra Bådnyt, og jeg kan heller ikke huske, i hvilket et bladnummer artiklen blev brag i, men jeg mener det var en gang i løbet af 2003 eller 2004.

Mit svar er ikke det du spurgte om, men hvis din beklædning ikke er dissideret ødelagt, så er jeg overbevist om, at det er langt nemmer og billigere at male beklædningen frem for at udskifte den og det endelige resultat - det er bare 110% OK.

Nu hvor der er gået et par år siden jeg malede beklædningen, er den stadig 100% i orden, og fremstår lige så flot som da båden var ny.

Venlig hilsen

John Christensen

Maxi 87 


From: webmaster
Date: 14-01-2007

Opmærksomheden henledes på at emnet er behandlet yderligere i indlægget "Maling af vinyl"

Bjarke


Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer