top

 

Bund maling Maxi Fenix

From: annika og jan, e-mail: jan-annika@mail.tele.dk
Date: 23-02-2006

Vi har købt en Fenix i efteråret så det er første gang vi skal gøre den forårs klar. Så vil vi gerne høre hvor meget bundmaling man skal bruge og hvilken type da det virker lidt som en jungle

MVH Jan


From: Bjarke Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 25-02-2006

Hej Jan,

Tillykke med Jeres nye skib. Det er et godt køb.

Ja, det er en jungle og det bliver ikke meget bedre hvis jeg skal give et fyldestgørende svar.

Det eneste simple svar er, at I skal bruge det den tidligere ejer har brugt. Og du skal bruge 3 bøtter (af 0,75 l) første år, men så forsøge om ikke du kan presse det ned på 2 bøtter når du bliver en rutineret "bundsmører". Der er alt for mange bådejere der bruger alt for meget maling og til sidste har du en tyk måtte af gammel maling hængende, som bare begynder at skalle og se herrens ud.

Hvis ikke du ved hvad der er blevet brugt tidligere, så går du ikke helt galt, hvis du prøver med Hempels selvpolerende Mille Ulimate 2. Den er lidt dyr, men via klubben fællesindkøb er det overkommeligt.

Det lidt mere udførende svar er, at der findes 3 slags traditionelle bundmalinger og en del andre specielle typer. Grunden til det virker forvirrende er også, at miljøkravene er under forandring og at malingerne ændrer sig næsten fra år til år for at leve op til de nye miljøkrav. Erfaringer fra andre sejere om hvad der virker god og hvad der ikke virker, kan ikke bruges til noget, hvis de er mere en 3-4 år gamle. Så hav det i baghovedet når I bliver overdynget af erfaringer om det ene og andet mærke.

De 3 traditionelle typer er bløde, selvpolerende og hårde. Selvpolerende malinger er karakteriseret ved at de opløses og "poleres" af vandet, når båden bevæger sig. På den måde forsvinder malingen efterhånden som det giftige stof bruges op og det yderste lag altid er en frisk giftig overflade. Man behøver derfor heller ikke at slibe denne maling af før man kommer nyt ovenpå.

Det hårde malingstyper har en cellestruktur i malingen hvor det faste stof ikke forsvinder men bliver stående efterhånden som det aktive begroningshæmmende stof afgives. det betyder, at de skal slibes ned om foråret inden man påfører ny maling. Til gengæld har denne malingstype mindre vandmodstand og foretrækkes ofte af kapsejlere.

Den "bløde" type er et forsøg på at lave en selvpolerende maling, bare billigere. Den skal slibes ganske let inden man påfører ny maling, da bindemidlet ikke opløses helt så hurtigt som det aktive stof. den skal slibes let inde man påfører ny maling.

Generelt kan man påføre polerende maling oven på blød ovenpå hård, men aldrig den anden vej rundt. Hård maling oven på blød og polerende ender i noget frygteligt skalleri.

Jeg kan anbefales Hempels lille bog "Den lille søstærke" som I kan få gratis i den nærmeste bådshop. Jeg tror så'mænt' ikke at Hempels malinger er meget bedre end så meget andet, men denne lille bog er en "gud gave til bådfolket".

Bjarke


Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer