top

 

Stramt ror på Maxi 999

From: Jens Anker-Møller, e-mail: jam@vbh-vet.dk
Date: 26-04-2012

Er der nogen der har forslag til hvad der kan være årsagen til ovenstående og hvad der kan gøres ved det?
Det er ikke ligefrem svært at bevæge rorpinden, men den bliver stående i stillingen når den slippes. Følingen med rorpresset er derfor nedsat. 
Jeg købte båden sidste år og da jeg nævnte det for den tidligere ejer, fortalte han mig, at han havde brugt at dryppe dieselolie ned i nogle fordybninger i nylonpakningerne øverst på rorstammen og i øvrigt at det ville begynde at gå lettere jo mere det blev brugt.
Den virkning oplevede jeg ikke på de, ganske vist ret få sejlture jeg nåede før sæsonen var forbi.
Hvis det var slidte bøsninger, ville det vel give slør. Kan de udvide sig/suge vand? Eller er de lavet for stramme fra starten?

Med venlig hilsen
Jens Anker-Møller


From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 02-05-2012

Jeg har oplevet det samme på min 999'er efter at rorbøsningerne blev skiftet forrige år. Det skyldes enten at bøsningerne er lavet for stramme eller i et forkert materiale (nylon), der suger vand og udvider sig.

Hvis dit ror også er stramt om foråret efter at båden har stået tørt på land længe, så er de 'bare' stramt lavet og der er ikke andet at gøre ned at vente til de bliver slidt lidt til. Det går jeg og venter på.

Hvis det bliver værre når båden kommer i vand så er det fordi det nederste (der er bøsninger både for oven og for neden på rorstammen) er lavet i et forkert materiale og så kan du lige så godt få dem skiftet.

/Bjarke


From: Kurt Færch Madsen, e-mail: kfm@havarikommissionen.dk
Date: 08-05-2012

Hej

 

Nylon/delrin bøsninger må ALDRIG smøres med olie eller fedt, det gør kun problemet større.
Olie/fedt vil med tiden tørre op og danne en klisteragtig substans der får roret til at gå endnu strammere.
Hertil kommer fedtstoffets evne til at tiltrække støv og sand, der vil virke som sandpapir på rorstokken.
Nye rorbøsninger er paskram, og hvis de presses ind i skroget kan de komme til at stramme for meget om rorstokken.
Jeg måtte i sin tid dreje en spån af en ny rorbøsning inden monteringen, da den ellers gik for stramt.
Hvis den øverste bøsning i løbet af sæsonen begynder at give lyd fra sig, kan man smøre med vand, og kun vand. Nylon/delrin suger ikke vand.
 

Med Maxi sejlerhilsen
Kurt Færch Madsen

Det siger vores medlemmer