top

 

Selvstyrer, navigation og andet til maxi 77

Hej, 
Jeg har, for knap en måned siden købt en maxi 77. De gamle ejere har passet rigtig godt på båden og den lader til at være i god stand. Jeg har dog tænkt mig at opgradere den lidt, da de sejlede efter papirkort og altid var 2 i båden. Jeg tænker at mit behov er at båden kan styres ene mand.

Jeg har godt nok konen og knægten på 5 med ude de fleste af gangene. Men det kunne jo være at man tog en kammerat, som  har mindre forstand på sejlads end undertegnet ( og så skal han godt nok være grøn :P) med ud og sejle, eller måske endda tog en tur selv.

Jeg ved ikke om de gamle ejere har brugt sekstant og kommunikeret med røgsignaler, men jeg har i hvertfald tænkt mig at få noget elektronik i båden. 
Jeg har kigget lidt på forskellige selvstyrere og kan se at fx raymarine st2000 kunne være et rigtig godt bud. Er den for stor til en maxi 77? og skal der monteres evt. forlængere/andet for at den virker med det meget store cockpit? i selvsamme åndedrag, havde jeg forstillet mig at bruge min tablet som kortplotter med navionics installeret.

Kan man på en eller anden måde få den til at snakke sammen med piloten? evt. trådløst? Er der en bestemt VHF i vil anbefale i en maxi 77 og hvor kunne man have denne til at sidde ? 
jeg har selv overvejet en furuno RO-4800, monteret under dæk, da der følger en "Fjernbetjening" med, som i sig selv fungerer som en holdholdt VHF, men bare med sende effekten fra en stationær. link til den her: 

http://www.furuno.dk/ru/produkter/radio-kommunikation/vhf/ro-4800/

Håber at jeg som nyt medlem kan nyde godt at den store samlede ekspertise, der helt sikkert findes her i maxi klubben.

God vind
Lasse Pedersen  mail: lass5491@icloud.com
Esmeralda
maxi 77 3501
Bønnerup havn

Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer