top

 

Er Tie-rods virkelig nødvendigt?

From: Frederik Hinz Andersen, e-mail: frederik@hinzandersen.dk
Date: 14-08-2013

Nu har jeg gennemlæst alle de indslag på Maximalt.dk omhandlende tie-rods eller røstjern til maxi 77. Senest spørgsmål nr. 946 hvor Frank tydeligvis også er forvirret.

Der er mange der forklarer hvordan man gør, men jeg synes jeg er stødt på rigtig mange både uden.
Hvor nødvendigt er det egentligt med de tie-rods? Er det kun hvis man sejler vildt og blodigt, eller er det også nødvendig til almindelig tursejlads?
Ryger riggen over bord eller bliver dækket bare utæt med tiden?

Venlige sejlerhilsner
Frederik Hinz Andersen 
Cava af Christianshavns kanal.

From: Christian Gram, e-mail: christian.gram@vip.cybercity.dk
Date: 19-08-2013

Hej Frederik. Vi har ikke tie rods på vor 77'er nr. 1797 fra 1976. Havde heller ikke tænkt at gøre det. Vi bruger den kun til tursejladser og den har aldrig været udbombet til hårde kapsejladser.

Desuden er der skriverier om små sprængninger i skroget der hvor der er påsat tie-rods, og vor gelcoat skinner blank som næsten ny hvert forår ved voksning. Så medmindre jeg bliver overbevist om at overdelen ryger af eller andre ulykker, fortsætter vi som nu.

Venligst Christian Gram 77-D1797, Lasse af Vallensbæk.

From: Kim Schultz, e-mail: doc.sjulle@gmail.com

Date: 23-08-2013

Hej Frederik.
Med forstærkninger kan du stramme riggen ordentligt op, så den også står godt i hårdt vejr.

Men jeg tror næppe at du mister riggen hvis det ikke er lavet, du kan bare risikere at glasfiberen bliver ødelagt og utæt.

Der er mange andre bådtyper der har samme svaghed som har sejlet fint rundt i mange år.

Personligt synes jeg ikke det er værd at lade være med at lave, da det kan laves på mange nemme måder.

Mvh.
Kim Schultz
Erika af Lynæs

Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer