top

 

Maxi 77 køb uden tierods fixet

From: Frank Døssing, e-mail: frankdossing@gmail.com
Date: 18-06-2013

Halløj,
Er i gang med første gangskøb af sejlbåd, og er brændt varm på Maxi 77. Men er efterhånden lidt forvirret omkring det med tierods/røstjern. Jeg har fundet en båd som ikke har lavet efterbehandling på tierods (fra 1976). Er det så et dårligt køb? Hvis det kan/skal? eftermonteres hvad skal sådan noget forventes at koste?

På forhånd tak
vh
Frank

From: Bjarke M. Christensen, e-mail: bjarke@grevestrand.dk
Date: 18-06-2013

Hvis ikke der er kommet væsentlige krakeleringer i dækkets gelcoat rundt om røstjernet og den ikke virker blød eller knasende, så er der sandsynligvis ingen skade sket. Det kan være at båden kun sjældent er blevet presset og/eller sejlet i hårdt vejr. Så kan du roligt købe den og selv få det monteret, så du er sikret i fremtiden.

Man kan selv flække noget billigere sammen (det handler jo bare om at få vanternes træk ført længere ned i skroget fordi dækket ikke er stærkt nok) eller købe et færdigt sæt hos Maxispecialisten i Sverige. Et sæt koster lige pt 4.800 SEK og er i rigtig fin kvalitet. Jeg er mest til det sidste. Så ved du det er stærkt nok og kan bruge din energi på at nyde sejladserne.

Bjarke

From: Kim Schultz, e-mail: doc.sjulle@gmail.com
Date: 19-06-2013

Hej Frank.
Som Bjarke skriver er der intet forkert i at købe en 77'er uden røstjern forstærkninger, bare dækket ikke har taget skade ved forstaget og ved vanterne.
Samtidig bør du også se efter hvordan agterstaget er monteret, da der kan sidde en jernplade inde i kistebænken der er hårdt angrebet af rust.

Jeg lavede selv forstærkningerne, og valgte at skifte de to galvaniserede halve rundjern ved vanterne, til nogle massive rustfri rundstål hvor der blev påsvejset et øje.

Her er lidt billeder der viser delene og processen, dog lavede jeg et andet beslag til stævnen, fordi jeg ikke synes det første var svejset godt nok.

Ud over de dele på billedet, er der lavet to forlængede vantskruer til siderne, og en alm. vantskrue til stævnen.

Mvh.
Kim Schultz

Erika af Lynæs


Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer