top

 

Nybagt Maxi 77 sejler

From:  Henrik, e-mail: ikasthl@tiscali.dk 
Date: 06-11-2002

1.Som nybagt sejler har jeg ved optagning af båden (maxi 77 nr.3743) set noget på skruen. Det ligner nogle små skaldyr som sidder meget fast. Er der nogle som har et svar på hvordan jeg gør skruen ren og fin igen ?

2.Desuden kan jeg se lidt rust ved kølen. Er det normalt og hvordan skal jeg forholde mig ved bundmaling til foråret skal rusten slibes HELT væk ?

3. Vi har bestemt os for at montere en autopilot til foråret. Er der nogle tips til montering og hvad fabrikater der fungerer fint på Maxi77

mvh Henrik ikasthl@tiscali.dk 

From:  Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 10-11-2002

Tillykke med skibet.
Ad 1: Det lyder som "rurer". Det er nogle små sataner der er lidt bløde lige når de kommer op af vandet, men lynhurtigt tørrer ind og bliver nogle syle skarpe pestilenser. Det er alm. begroning, som du skal regne med kommer hvert år. Bundmalingen begrænser risikoen for at få besøg af disse, men på skruen slides bundmalingen jo lynhurtigt af og giver rurerne frit spil. De er 2 muligheder: 1: lev med dem og sørg for at få dem skrabet af med en spartel lige når båden er kommet op af vandet.

2: prøv at male skruen med "hard racing" speed-båds maling. Den kan, i modsætning til den polerende bundmaling, måske klare mosten på den hurtiggående skrue.

Ad 2: En erkendelse: Mange af de klassiske MAXI både har problemer med rust på kølen og i samling mellem kølen og skroget. - og i særdeleshed Maxi 77. Hvis det er helt nede på selv kølen kan du fjerne det for at lægge et pænt lag bundmaling, men forvent at det er der igen til næste år. Oppe i samlingen er det blot værre. Den eneste løsning der holder i flere år er, at afrense hele kølen og give en epoxyprimer over det hele. Det holder rusten væk i en del år, men ikke varigt og ikke i samlingen.

Ad 3: Jeg har en Raymarine (tidligere Autohelm) ST1000 på min Maxi Magic (nogenlunde samme størrelse bås som Maxi 77 og Maxi 84). Alternativt kan Simrad TP10 eller TP20 bruges. Der er mange meninger om de to produkter der er nogenlunde ens. Simrad er måske nogle lidt bedre tekniske specifikationer, hvor man til gengæld kan få reserveredele til Autohelm i lidt flere år.

/Bjarke

From:  Kim Dupont, e-mail: dupontauto@tdcspace.dk
Date: 12-11-2002

1. Jeg har med stort held renset skruen helt af og gidet den light primer 2 gange og så malet den med Mille 2000 men der er med garanti forskel på hvad for et "vand" man sejler i

2. Med hensyn til kølen så afhænger det af årgangen da nogen af dem ikke har glasfiber i bunden af kølen, men hvis den har det så er det bedste at fjerne alt det "løse glasfiber" og så repr. området igen og så light primer 2-4 gange har selv gjort det sidste vinter med stort succes.

3. Vi fik en gammel Autohelm 1000 med da vi købte båden og den har fungeret upåklageligt bortset fra når der er mange vindspring hvor den så må gi op engang imellem. Og da den så bestemte sig for at gi´helt op i foråret fik vi den repr. hos en Båd elekriker for 250,00kr!!!! Eneste ulempe ved den er at den ikke kan "interface" med GPSén

MVH\ Kim Dupont, Kimberley Ishøj

From:  Heinrich Kipp, e-mail: heinrich.kipp@mail.dk
Date: 17-06-2003

Hej! - jeg er selv i markedet for en autohelm - og jeg er blevet anbefalet en ST20 til min 26 fods Marieholm, idet reaktionstid efter sigende er for langsom på en ST10, der dog ud fra specifikationer burde være kraftig nok. mvh Heinrich

Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer