top

 

Røstjern på Maxi 77

From: Asger Andersen, e-mail: asger.andersen@c.dk
Date: 12-06-2006

Min Maxi er nr.2286 og har ført røstjernene ned til sædet i kahytten. Her er mit problem sædet ved beslaget er revnet. Især i den ene side er glasfiberen flækket og "på vej op", Nedenunder sædet er det hele smurt ind i plastikpadding. Det er sten hårdt og ikke til at få væk.

Kan man reparere det ved at sætte en større kontra plade på undersiden af sædet. Vil det hjælpe?

Hvis jeg bliver nød til at skære huld i sædet for at fjerne plastikpaddingen, vil en lap af glasfibermåtte i området blive stærk nok til at holde.

Jeg har set artiklen i Maxi nyt hvor røstjernene er ført helt ud gennem skroget. Jeg vil gerne undgå dette og jeg ville gerne kunne reparere det i år uden at båden skal op.
 


Asger

From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@grevestrand.dk
Date: 15-06-2006

Jeg synes det ser grimt ud og det skal selvfølgelig laves. Sædebunden er sikkert for svag lige det og pladen bør være større.

Jeg er ikke helt klar over hvorledes det er hæftet på de Maxi 77 hvor det er lavet fra fabrikken. Måske en ejer af en af de lidt nyere både (sejlnummer større end 2507) vil være venlig at sende et par billeder.

Bjarke

From: Asbjørn Skou, e-mail: asbjoern_skou@hotmail.com
Date: 17-06-2006

Jeg har selv overvejet problematikken med røstjern uden at disse føres gennem bunden. Jeg diskuterede sin tid problemet med en professionel bådebygger. Hans forslag til løsning var at fæste røstjernene under i vinduerne indstøbt i et passende antal ekstra lag glasfiber.

Jeg valgte nu at bruge den gængse metode med at sætte dem gennem bunden - mest fordi metoden er så afprøvet. Senere er jeg blevet i tvivl om dette er den bedste løsning - for det tager lidt bredde på køjen. Og holder det tæt i en uendelighed ? Hvis jeg skulle vælge nu ville jeg klart vælge" under vinduet løsningen" fordi denne løsning vil se betydeligt mere elegant ud og optage mindre plads.

Mvh Asbjørn Skou

Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer