18/6 Efter morgenkaffe på Rødvigvej – samtidig med en stormen rundt og en pakken det sidste, tog vi ned på båden og gjorde klar til afgang. Vi sejlede ud i flot vejr og satte sejt, men måtte stryge dem igen, for der var ingen vind. Vi sejlede et par timer for motor. Efter frokost kunne vi sætte sejl og sejlede flot for sejl. Vi satte svensk gæsteflag. Pludselig begyndte GPS’en at hyle. Den manglede strøm. Efter lidt vurdering og checken frem og tilbage fandt skipper ud af at et batteri var stået af.
Vi startede motoren og sejlede for både sejl og motor (for at oplade batterierne). Vi måtte have et nyt batteri, så vi ændrede kurs til Gislövs Läge hvor vi forhåbentlig kunne købe et nyt. Efter at have lagt kursen om et par gange fandt vi endelig den rette kurs og kunne sejle til havnen hvor vi fandt en god plads yderst på gæstemolen. Vi fik en landgangsrom og vi lavede mad og fik lækre pulverfrikadeller. Derefter fulgte moleræs og hygge og godnat. Alt I alt en dejlig 1. dag. Aldrig før har jeg sejlet hvor man var helt fri af land i sigte. Føltes lidt som ocean-sejlads. Rar og lidt spændende fornemmelse.
19/6 Vi vågnede tidligt (kl. 6:00) og lavede morgenkaffe og spiste morgenmad – og så gik vi i bad. Derefter gik vi op og betalte havnepenge. Vi regnede med at vi skulle ind til Trelleborg og købe batterier, men blev enige om at sejle videre enten til Simrishamn eller Ystad, alt efter hvordan der så ud. Jeg lagde kurser ud fra Gislövs Läge til Kullagrund og derfra videre til både Simrishamn og Ystad. Vi sejlede ud; først for motor, for vi havde vinden lige i snuden. Så skiftede vi kurs og satte sejl. Vi havde pragtfuld sejlads – Ca. 6. m/s og lidt sø. Vi spiste frokost på havet. Vi besluttede os for at sejle til Ystad og købe batterier der. Vi anløb Ystad et par timer senere, og lagde os langskibs til kajen. Derefter gik vi op i bådshoppen som viste sig at have batterier. Dem købte vi og monterede. Så sad vi lidt i solen. Skipper kokkererede og… hmmm… Det var ganske – faktisk temmelig godt. Hakkebøffer med løgsovs a la Egon Stich. Alm. Aftenhygge med flag-strygning. Og ellers godnat. En i særdeleshed ganske god og rent sejlmæssigt perfekt dag.
20/6 Vi stod op og fik morgenmad. Både med blødkogte æg og juice. Efter klargøring og lægning af kurser og waypoints sejlede vi ud i god vind og store søer. Men det var ganske god sejlads. Vi havde vinden næsten lige i røven og kæmpede lidt med forsejlet som drillede lidt og ikke rigtig ville. Efter frokost besluttede vi os for at stryge forsejlet og kun sejle for storen alene. Men vi kunne ikke rulle forsejlet ind. Et eller andet var gået i bekneb. Jeg måtte ud på fordækket, men undervejs var skipper uopmærksom og fik en ufrivillig bomning kørt i stilling. Havde jeg været blot 10 cm. længere tilbage havde jeg fået bommen lige i nakken – jeg var en smule chokeret. Men vi fik sat skuden på ret kurs og jeg nåede ud for at kunne åbne ankerbrønden, hvori rullen ligger.
Det var rebet til indrulningen der var “faldet” ud at rullen. Jeg kunne ikke hitte rede i at redde det ud igen, så jeg afløste skipper på roret, og han gik ud og fik rettet fejlen, således at vi kunne rulle forsejlet ind, og sejle videre for storen alene. Vi sejlede på flere forskellige waypoints og nåede at sejle næsten 30 mil inden vi sejlede ind i Simrishamn. Efter lidt sejlen frem og tilbage i havnebassinet fandt vi en plads og lagde til. Efter en landgangsøl, gik vi en tur op i byen hvor vi fik en øl på en fortovscafé. Derefter gik vi tilbage og lavede morbrad-gryde. Et stort og festligt måltid – overmåde... Under maveslåning kom mutter fra nabobåden over med et stykke lun kage – I dén grad havne-hygge og lutter idyl. I retur tilbød vi en sundowner og nabobåden til den anden side fik også en. Almindelig hygning og så godnat.
21/6 For en gangs skyld var skipper oppe som den første. Men vi andre fulgte nu hurtigt efter, og da vi havde fået morgenmad, og været i bad hørte vi vejrudsigter – både svenske og danske. Vi havde hørt fra et århusiansk fruentimmer at der skulle blive noget nær kuling, og lettere skræmte lyttede vi til vejrudsigterne som kunne berette om lidt vind evt. tiltagende, så vi besluttede at tage en overliggerdag. Netop som det blev besluttet, begyndte det at regne – meget. Men derefter kom solen frem, og det blev næsten vindstille. Så imens vi ventede på blæsten, sad vi alle 4 med hver vores bog og slappede af. Ved frokosttid tog Henning og jeg op i byen og vekslede nogle penge og købte ind til frokost og til aftensmad.
Vi fik en overdådig frokost efter hvilken vi hver især foretog os forskellige sysler. Henning fik rengøringsflip i pantryet og salonen, skipper og Boye sad i cockpittet og sludrede og jeg tog mig en lur. Bagefter lavede vi ungarsk gryde af det som Henning og jeg havde købt tidligere på dagen. Efter opvasken og en hyggesludder i cockpittet sad Henning og jeg og fik en yderst hyggelig broderlig samtale og et par små. Derefter godnat.
22/6 Om morgenen tog Henning efter morgenmaden med færgen til Bornholm for at tage hjem. Hans ferie var slut. Derefter lagde vi fra og havde en dejlig tur til Hanö. Der var store bølger og en god vind ind fra agten. Belært af vinden for i forgårs satte vi kun forsejlet. Men da vi skulle bjerge forsejlet for at gå ind i Hanö havn, drillede forsejlet igen. Det ville heller ikke i dag lade sig rulle ind. Jeg gik for fordækket blot for at erfare at situationen var den samme som forleden og skipper måtte på fordækket endnu en gang og få det til at fungere. Vi rullede ind og lagde ind i havnen. Da vi havde lagt til kom havnefogeden stormende og sagde at denne plads var reserveret, men det var ikke sikkert at den ville blive besat, så vi kunne blive liggende blot med det forbehold for at vi kunne regne med at vi skulle flytte. Derefter gik skipper i gang med at reparere forsejlsrullen. Det tog ca. 1 time, og derefter besluttede vi os for at flytte. Jeg havde i mellemtiden talt med havnefogden som havde anvist os en anden plads, som vi sejlede hen til og lagde til. Derefter gik jeg op og betalte havnepenge.
Han kiggede ud at vinduet og så hvor vi havde lagt til, og sagde at det ikke var der han havde ment, at vi skulle lægge til. Også her kunne vi risikere at der kom nogle som skulle bruge pladsen. Men lige lidt længere væk kunne vi være, og efter at havde flyttet derhen, blev vi liggende. Så gik vi efter en hård og begivenhedsrig – men også sjov, spændende og i særdeleshed lærerig dag i seng
23/6 Vejrudsigterne havde varslet hårdt vejr, så vi besluttede at tage endnu en overliggerdag. Men det var midsommer, så det gjorde ikke så meget. Så vi spiste morgenmad, og slappede ellers af indtil frokosten, som bestod af bøfgryde á la special-medium-junior-Stich, kun afbrudt af at byde en svensk maxi 77 velkommen på vores yderside, samt en snak om maxier og deres fortræffelige evner. Efter frokosten, og inden de lokale pyntede midsommerstangen, gik vi over på det lokale museum der både kunne byde på gamle kniplinger, fotografier og en lille lokal Hanö-stue som den må have set ud engang i 1800-og-hvidkål og et lille studie med nattergalesang i flere forskellige slagser. Der skulle vistnok være en 8-9 forskellige par der ynglede på øen, og de har alle hver især deres egen særegen “slægts-sang”.
I mellemtiden var øboerne begyndt at pynte midsommerstangen og vi gik ud for at kiggede på dem og stangen om hvilken de derefter dansede lystigt omkring. Boye var såmænd også trådt ud i dansen. Vel tilbage på båden, fik vi nogle øller og aftensmaden som bestod af rugbrød fik vi også til at glide ned med nogle våde vare. Så hentede skipper harmonikaen, og vi spillede og sang lystigt til langt ud på aftenen, og fik mere end et par sundownere inden vi gik i seng.
24/6 Vi stod tidligt op og sagde farvel til den svenske maxi og sejlede ud fra Hanö. Vi havde en dejlig tur op i Kalmarsund, hvori vinden løjede så vi måtte startede motoren, men i bund og grund en dejlig og behagelig tur. Vi anløb Kristianopel efter 11 timer til søs og 54 M. Efter lidt hurlumhej lagde vi os uden på en anden dansker som havde lagt sig uden på en Hollænder. Vi lavede mad: JakaBow-Boye-special-jamse-gryde. Lækkert! Derefter et enkelt glas vin og efter en lang dag til søs – efter hvilken vi var meget trætte – var det direkte på hovedet i seng.
25/6 Visse af os var temmelig groggy da vi af skipper blev bekendtgjort med, at klokken snart var otte. Intet kunne vist have interesseret os meget mindre, men da vores “inderbåd” stilfærdigt lå og var utålmodige for at komme videre, måtte vi finde en tom plads at forlægge over på. Det var ikke svært da mange af pladserne allerede var forladte. Derfor måtte man forlade sin lune køje og hjælpe til med at trække i trosser og hale i liner, så vi kunne kommer over på en mere permanent plads – dog kun for et par timer. Derefter fulgte et – ligesom de andre dage – storslået morgenmåltid.(En tak til Boye, som trolig hver morgen stod og kogte æg, og langede dem og andre morgen-måltids-rekvisitter op til os på morgenbordet – samt tog morgenopvasken mens nogle af os foretog et beskedent morgentoilette.)
Det var nu tid til at få opfyldt vores skattekammer af et køleskab. Så vi gik op i byen og imedens vi spadserede rundt i den lille by og kiggede på de lokale – meget lokale (men i en vis forstand ret romantiske (måske var det lyset og sommeren))- bygninger, lod vi roen falde over os inden dagens forestående sejlads. Til næstsidst gik vi ind i en lille kiosk-lignende butik der både kunne tilbyde for gammelt kød og champignoner der ikke var champignoner. Men vi fik i det store hele købt de vare ind vi manglede og med overpriser (flere af slagsen, hvorom nogle var forkerte, hvilke vi i divergerende fagter og gloser fik gjort kassedamen bevidst om ikke var korrekte – hvorefter vi fik differencen tilbage) vandrede vi over til den lokale kirke, der i sin tid var opført af Christian den 4. og kiggede lidt på den. Det er en af de eneste kirker der stadig har en såkaldt kongestol (helt tilbage fra det 15. århundrede) som stadig er intakt og som står som den gjorde dengang kirken blev bygget. Den gik vi lidt rundt og kiggede på hvorefter vi gik tilbage til StriibII, og gjorde klart skib til at forlade Kristianobel Havn. Så gik det for motor ud af havnen og vi kunne finde den kurs som skipper i forvejen havde udstukket og selvom vi satte alle mulige former for sejl, fortsatte vi for motor, og satte endog selvstyreren ”Helmer” til at styre, så det var ikke en overvældende træt besætning der adskillige timer senere kunne anløbe Kalmar Havn med forventningens glæder over morgendagens kulturelle udflugter.
Efter middagen som bestod af en forret (Skippers stegte svampe (som ikke var champignon) à la Egon Stich ekstra senior (som var ganske godt bepebberet (ikke skipper men svampene))) og en hovedret (en pastaret med en art af en pastasauce – som man uden tvivl garantere kunne få et meget kulinarisk navn på af Coop Norden) og jordbær til dessert (som vi for øvrig helt glemte at spise), var jeg den der foretog en for hele besætningen tiltrængt badning. (Det formodes at resten følger trop i morgen tidlig) Resten af aftenen gik med at diskutere radarreflektorer og om hvorvidt blå er grøn eller også er det omvendt – hvis ikke det var rosa eller violet, hvorefter der blev sagt godnat.
26/6 Det var en stor dag i dag. Skipper har været i bad!! Men ikke for det - det var vi nu alle. Og efter bad spiste vi morgenmad. Det var fra starten bestemt at vi i dag skulle være kulturelle. Men selv om der var rigeligt at kigge på blev det kun til en tur til Kalmar Slot. Det var nu ellers meget interessant. Tænk at i de store sale og gange har store konger og dronninger vandret rundt og udtænkt store planer og nationale konspirationer og Kalmar-unioner!!! Efter slotsbesøget gik vi tilbage til båden (og købte lige et toilet på vejen) og spiste frokost. Det var meningen at vi efter frokost skulle have været på Kalmar Län Museum, men nogle skulle sove middagslur og vi skulle også have købt ind, for vi var løbet tør for Gin til vores sundownere – og også nogle madvarer, så skipper og jeg gik ud og fandt et supermarked og fik provianteret, så vi nu kan klare den i nogle dage. Vel tilbage igen og hvor en gast var vågnet fra sin “morfar” blev vi enige om at droppe museet og gå på byvandring i stedet for. Vi gik op i byen og efter et kort besøg på System-Bolaget var vi ovre at kigge på Domkirken.
En – som kirker nu er flest – flot og rigt udsmykket kirke. Så gik vi ud og fortsatte vores byvandring i muntert regnvejr og gik ind og kiggede på en temmelig stor marskandiser. Derefter gik vi tilbage på skibet, men jeg lavede lige en lille afstikker ind og købte en ny hat. Det har jeg trængt til længe – og som så meget andet er også hatte billigere her i landet. Derefter lavede vi mad – jams-rester fra i går. Og efter opvasken fik en lille en og et glas mere og skipper fandt harmonikassen frem og imedens han spillede og Boye sang til skrev jeg denne dags memorandum. Lur mig om ikke vi senere har fået os en Sun-downer inden vi senere gik i seng.
27/6 Godt og grundigt purret af skipper stod den på morgenmad. Vi havde i kraft af gårdsdagens vejrudsigter lette betænkeligheder ved at sejle ud. Der gik rygter på havnen om at under Kalmar-broen kunne man sejle 3-4 Knob uden at komme ud af stedet pga. strøm. Men efter granskning af dagens vejrudsigter og grundig lytning til Svensk Radios vejrudsigter, besluttede vi alligevel at sejle ud. Vi ville få vinden ind bagfra, og erfaringsmæssigt er det ikke så slemt selv om det bliver hårdt vejr, og vi målte da også op til omkring 10 m/s. Det gik af sted med en god fart, og det var flot at sejle af sted sammen med en 10-stykker andre både der også skulle nordpå – at sejle i samlet flok ind under Kalmar Bro var flot.
Jeg bliver altid betaget af at sejle ind under broer. Det er flotte bygningsværker som man slet ikke aner storheden af når man bare køre rundt oven på den. Og selv om man ved at den er mange meter højere end vores mast er, virker det altid som om man rager toppen af på underkanten af broen, Vi havde en dejlig sejlads. Vi havde kun sat forsejl, og det gik fremad med en god og stærk agtervind. Vi havde nogle problemer med at holde kursen på den samme halse. En enkelt gang undergik vi en enkelt ufrivillig bomning, og det medførte en skrækkelig lyd, som umiddelbart ikke førte nogle skader med sig på riggen. Skipper gik på dækket og kunne ikke se nogen skader så vi besluttede at det nok blot var en “piske”-lyd fra sejlet. Vi sejlede videre, og selv om vinden skiftede flere gange lykkedes det os at holde en god kurs og vi fik til sidst en dejlig halvvinds-sejlads resten af vejen – om end der måske var lidt vel meget af den. Havde vi sejlet bidevind, havde det nok ikke været nær så sjovt.
Men det var en dejlig tur, og vi anløb Oskarshamn under forskellige højlydte meninger om hvilke bøjer der man skulle respektere og hvilke der ikke betød noget og hvorfor… – Og der var mange af dem… Vel i havn og efter en velfortjent landgangsrom slappede vi af i cockpittet og yngstemanden gik derefter ned for at lave mad. Vi fik dejlige pulver-frikadeller og en (på trods af min fuldstændigt manglende forståelse for tilberedning af saucer) temmelig velsmagende sauce. En Sundowner fulgte, og vi forberedte os derefter på at gå til ro Alt i alt en dejlig dag og en dejlig sejlads, men det kneb lidt med solen, og der var lidt for mange skyer som gjorde at humøret nok kunne have været lidt højere. Men på den anden side skadede en overskyet dag ikke, så vi kunne pleje vores solskoldede næser.
28/6 I dag sov jeg lidt længere – og det uden at blive kaldt på af skipper. Jeg trængte til søvn. Det er længe siden jeg har haft en dag hvor jeg kunne sove igennem – hvilket man af og til har brug for. Og det har skortet lidt på søvn i nat. Der var både snorken, og der var et sus af vind og vejr i rig og mast. Så man var lidt ulden i kanten da man endelig stod op. Men det var dog ikke senere end at det blødkogte æg stadig var lunt og kaffen varm. Og skipper havde oven i købet været ovre i den nærliggende havnekiosk (9½ meter væk) for at købe friske rundstykker. Vi var blevet enige om at tage en overliggerdag – ikke fordi der var så meget vind (det var der nu, men det var ikke derfor) men mere fordi der skulle være så meget at kigge på her i Oskarshamn.
Men efter morgenmaden gik skipper i gang med at skifte toilettet ud, og Boye og jeg gik op i byen for at handle. Da vi kom tilbage spiste vi frokost, og vi gik derefter i gang med at sortere vores vasketøj. Vi havde fundet ud af at der var gratis tøjvask her i Oskarshamn. Så belæsset med masser af vasketøj gik jeg op og startede et par maskiner. Skipper og Boye ville på museum, men efter over en uge i det samme selskab trængte jeg til en dag alene, og jeg sagde at de bare skulle gå på museum, så skulle jeg nok klare vasketøjet imens. Så de gik og jeg fik ordnet det meste, og imens resten kørte i tørretumbleren gik jeg en tur op i byen og fik shoppet noget tøj. Det var nu ellers ikke den mest spændende by jeg har oplevet. Da jeg kom tilbage til StriibII var de andre kommet tilbage og vi fik en lille en efter jeg havde været oppe for at hente det sidste tøj, og det var fordelt ud til de (forhåbentlig) rette ejermænd.
Efter kaffen var det tid at tænke på aftensmad. Vi havde købt ind til svine-grønsags-gryde og imens jeg ordnede grønsagerne sad de andre oppe i cockpittet og talte. Maden var færdig og vi spiste med stor appetit og velbehag. Det var en meget vellykket gryde; og der er sågar til en dag endnu. Der var noget festivitas oppe på kajen og vi gik op for at kigge lidt på det – til alt held lå der en lille ølbod lige ved siden af. Den sad vi og nød imens vi sad på første parket og kiggede på nogle svenskere der dansede linedance. Så gik vi tilbage til båden og fik os en sundowner inden vi gik i seng.
29/6 Ganske imod sædvane fik jeg lov til at sove så længe jeg havde lyst – det var kl. 6:45 – selv om skipper have truet med purring kl. 7:00, men pga. kogning af kaffevand og kogning af æg måtte jeg stå op og vente med mine sidste 3 timer til lidt senere. Men jeg stod op til friskbrygget kaffe og blødkogte æg (tak Boye) Og efter at have bunket diesel til toppen kunne vi lægge fra kaj og gå ud af havnene for motor, men vi manglede jo ikke diesel, så det var ikke noget problem. Vel ude af havn, og efter en given kurs, kunne det ikke skade at jeg gik under dæk, for at nappe en lille “morfar” – så det gjorde jeg. Det blev nu ikke til meget søvn, for selv om vi havde sat sejl, var der ikke nok vind til at give fremdrift, så vi snød ved at have motoren kørende samtidig, og en larmende motor er svær at konkurrere med.
Et stykke tid over middag gjorde Boye bekendt at det var tid for frokost – og han serverede – som sædvanligt – et overdådigt frokostmåltid. Frokosten blev serveret med skumsprøjt af en sæl der viste sig at være et marsvin – Der er de færreste sæler der “blåser” – hvilket vi sener blev enige om sæler ikke gjorde. Derefter sejlede vi videre for motor, og vi nåede en bøje, der bekendtgjorde at det var på tide at afløse Helmer, der nu havde haft vagten et par timer, og selv tage kursen, og styre mod de bøjer som var svære at se, men som var vigtige for en sikker fremad-sikker kurs – vi skulle jo nødig gå på grund.
Men vi fandt de rette bøjer og kurser og fandt den rette vej og kunne efter flossede nerver og startende mavesår – pga. divergerende misvisninger af kurser og forskellige meninger om hvilke bøjer der betød hvad – endelig finde os til rette langskibs ved en kaj på Idö – en lille hyggelig ø, hvor der først for nylig var anlagt en gæstehavn (I år 2000) hvor det var muligt at bunke vand og lade strøm. Så alt i alt var det en temmelig hyggelig havn. Der var endog mulighed for en ø-vandring efter middagen – hvis altså ikke Boye efter denne have invitere både havnefoged med frue og en tysker uden frue og et tysk ægtepar om bord til en lille en. Vi var omkring 10 til spil og sang – Skipper havde hentet sin harmonika – og vi skrålede med på både Kalle Sjevens og Lilli Marleen og havde en prægtig aften. Efter at gæsterne var gået hjem tog Boye og jeg opvasken og efter en lille passiar gik vi hver til sit…
30/6 For en gangs skyld vågnede jeg ikke ved lyden af kaffebrygning eller alarmen på æggekogeren, men fordi solen stod mig lige i hovedet. Den lille sprække der var op til det fri var lige præcis der hvor solen ville skinne ind på mig. Vi var lidt gustne i kroppen, for gårdsdagens fest havde sat sine spor. Men vi fik morgenmad, og efter at skipper havde lagt kurser ud lagde vi fra og sejlede ud i skærgården. Vi sejlede for motor hele dagen for der var ingen vind, og efter en masse sømil kunne vi lægge til i Fyrudden. Her spiste vi mad, og gik en lille gang moleræs, og sad så i cockpittet og talte kurser og gik til sidst i seng.
31-6 Da vi om morgenen efter morgenmad drog af igen satte vi kursen mod Arkösund. Det var en dejlig tur hvor vi sejlede imellem de mange skær der ligger og titter op over bølgerne og alligevel skjuler sig forræderisk – længe leve søkort og bøjer. Der var god vind så det var fuld sejlføring. Da vi nåede op i Arkösund kiggede vi godt i alle havnelodserne og kunne ikke helt finde ud af hvilken af de tre havne der ligger på rad, som var at foretrække. Efter at have stukket stævnen en smule ind i den ene og ikke fundet den værdig sejlede vi rundt om pynten og fandt en hyggelig lille havn som hed Uthamn – Snedskär.
Det viste sig faktisk at være en lille ø, som kun var forbundet til fastlandet med en lille tømmerflåde som man trak sig over med ved et reb der gik fra bred til bred. Det var dog ikke værre end at man sagtens kunne vade de 3-4 meter over næsten uden at rulle buksebenene særlige meget op. En lille gåtur rundt på øen viste at den ikke var særlig stor men at der var særdeles hyggeligt. Vi fik senere fortalt at det vrimlede med hugorme, og at vi gik rundt i græsset i badetøfler uden at møde dem næsten var et under. Bøje og jeg havde taget håndklæder og badebukser under armen, for på den anden side af øen, var der en badelejder lige ud til Sundet, og det varme sommervejr gjorde at vi bare måtte en tur i bølgen blå.
Vi havde kastes os i bølgerne andre steder og vandet var – om ikke varmt, så tåleligt. Men af en eller anden årsag var vandet i Arkösund vanvittig koldt. Måske det har noget at gøre med gennemstrømningen og det dybe sund, hvor det kolde vand dybt nede bliver hvirvlet op til overfladen. Det blev i hvert fald kun til en enkelt dukkert inden vi kravlede op igen. På vejen tilbage tog vi turen omkring øens sejler-klubhus der var åbent for alle. Her hang på alle vægge og under loftet og på alle ledige pladser fremmede klubstandere. Vi kiggede lidt rundt og betalte havnepenge. Betalingen af havnepengene foregik ved at man i en lille sprække puttede en kuvert med aftalte penge og en lille lap med skibets navn og hjemstavn.
Tilbage på Striib blev der lavet aftensmad imedens skipper og Boye tog den gamle stander ned (og satte en ny op) skrev en lille hyggelig hilsen på. Boye mente bestemt at der skulle stå noget om paradis. Vi var på en særdeles hyggelig ø med slanger og kvinder – det sidste måtte vi dog i mangel af bedre henvise til nabobådens frue som blev døbt Eva.(Vi blev dog stille enige om at det bestemt ikke var sådan vi forestillede os Eva måtte have set ud!!!)) Efter middag, en sundowner og en lille sludder var det tid at tørne ind – hvilket vi gjorde.
1/7 Det var den sidste havn inden vi ramte Götakanalen, og vi fik morgenkaffe og havde ikke brug for at kigge ret meget i kortene før vi drog af igen, og sagde farvel til den svensk paradisø. Men vi var dog dårlig nok kommet ud af havnen før vi måtte have kortet frem og alle stod med fagter og højlydt tale at mene vi havde ret i at vi skulle i hver vores retning. Det endte dog alligevel med at vi blev enige om at tage den styrbord om det fyr der stod dér midt i det hele og sejle i retning mod Mem som er indgangen til Götakanalen. Efter at have passeret en kædetrukken færge og sejlet i en rende der knap nok var 2 meter i bredden og have sejlet i det smukkeste klippelandskab, ende vi der hvor kanalen starter. Der var en lille anløbsbro som vi lagde til og tænkte at vi ligge kunne kigge den første sluse an, inden vi vovede os ind i den.
Men aldrig så snart havde vi betalt kanalpenge, før vi med fagter og svenske gloser blev gjort bekendt at der lige var plads til os i slusen, men det skulle være nu... Vi sejlede over og med nerverne uden på tøjet og en trosse op til land, blev vi sluset op i selve kanalen... Alt gik selvfølgelig godt, og vi kunne sejle videre til den næste sluse, som vi gik lige til med vant mine. Denne vel overstået, sejlede vi videre for at nå Söderköping. På vejen kunne man se hvordan kanalen var blevet gravet ud og hvordan der var lagt dæmninger op så vandet ikke løb ud over siderne. Det er et meget bemærkelsesværdigt bygningsværk.
Vi nåede Söderköping og lagde til – for mit vedkommende, for sidste gang på denne tur. Det var min sidste aften inden jeg skulle afmønstre, så jeg ville forkæle resten af mandskabet med min formidable (!) kogekunst. Jeg bevægede mig op i byen og fandt en butik som havde rejer. Og vel tilbage på båden fandt jeg ingredienserne frem til en rejecocktail, en dejlig mørbradbøf med bløde løg og brun sovs. Det blev en udsøgt middag med dessert bestående af en ispind oppe fra ishuset på kajen. Der var vin til maden og en lille en bagefter og netop som skipper truede med at hente harmonikaen så vi alle kunne bræge med på vort hjemlands vemodige sange, startede en lille trup at optræde oppe under teltet ved siden af ishuset – med en særdeles rutineret harmonikaspiller.
Skipper mente bestemt at det var fordi han ikke ville gøre ham jaloux, at han ikke spillede alligevel. Vi andre kunne naturligvis kun give ham ret i det... (!!!) Med svenske harmonikasange, en sommeraften i Götakanalen og et lille glas på bordet – og klipperne lige overfor belyst på en meget dekorativ måde var det med en god ferie at tænke tilbage på at jeg gik til køjs den aften.
2/7 Vi sov længe denne dag – så længe det lader sig gøre når der er markedsplads lige inde på kajen, og en af butikkernes alarmer går i gang og ikke kan slukkes. Men vi spiste morgenmad, og brugte de næste par timer på at kigge på at både små og store både blev sluse op og ned i den nærliggende sluse. Det var tid at skifte besætning og ved middagstid trillede Finn og mor ind på parkeringspladsen ved siden af ishuset.
Da mor kom gående i den svenske lune brise sprang skipper i land, og for første gang i mange år så vi ham løbe (!) sin kone i møde og det var et meget ømt gensyn. Der blev bragt friske danske forsyninger ombord – de fleste i flaske-emballage og bagage blev byttet og med forsikringer om at de nok skulle få en dejlig tur gennem kanalen og via Kattegat hjem (De skulle jo nå hjem at vende, så de kunne sejle videre til Femø-jazzfestival) satte jeg mig ind i bilen og startede den 9 timers lange køretur tilbage til Danmark hvor jeg skulle møde på arbejde torsdag morgen kl. 8.00...
