top

 

Mug og svamp i kahyt og sejl er jordslåede

From: ssad sasad, e-mail: baadmanden@hotmail.com
Date: 25-04-2007

Hej,

Har netop købt en Maxi 77.

Den er desværre temmelig ramt af mug og svamp. Så kahyt og sejl er jordslåede. Hvad er det bedste og mindst giftige middel mod dette

Klorin eller Rodalon? Eller er alm. sæbe nok? Eller findes der et bedre hus(båd)råd? Hynderne er vel bare til at smide væk og købe nye, når de er blevet mugne?


From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 28-04-2007

Hvis der er mug på træværket om læ, så skal det bare vaskes med sæbe og rodalon. Der vil stadig være lidt spore i træet så afslut afvaskningen med at tøre det hele over med ufortynder rodalon. - så er der mindre risiko for det blomstrer op igen i en fugtig periode. Brug ikke klorin på træværket, da det vil affarve uens.

Mugpletter kan være næsten umulige at få af. Sejlene kan (hvis det er alm sejl og ikke noget fint laminat) til gengæld tåle næsten alt. Her kan du godt bruge klorin og det er sandsynligvis kun klorin og de lidt besværlige mugfjerningsmidler der kan tage det på sejlet. Men det er jo kosmetik. Hvis du vasker dem i klorinn, så er de rene og når de hænger oppe under sejlads, så bemærker man ikke om der skulle være lidt pletter på dem.

Hynder er (som du har gættet) det værste. Hvis muggen er gået igennem til skumgummiet, så ville jeg smide dem ud og købe nogle andre. Men det er dyrt, hvis ikke du kan finde nogle brugte. Alternativt skal du lægge dem i blød i badekaret, men det er ikke nemt. Lad os afvente at se om en af de andre læsere har en god ide.

Sørg iøvrigt for at få løst fugtproblemet i båden. Det kommer igen, hvis ikke båden holdes tør indvendig.

Bjarke


From: Michael Dreier Pedersen, e-mail: michaeldreier@mail.dk
Date: 29-04-2007

Hej.

Ang. fugtproblemmer. Jeg har i min Magic haft lidt problemmer med utætheder og en høj fugtighed ( synes jeg ), så for et par år siden købte jeg en elektrisk fugtfjerner i et byggemarked.  Den er meget effektiv og jeg er meget glad for den.

Det positive: Den holder effektivt båden tør om læ, den sender luften lidt varmere ud end den taget ind så der lidt lunere i båden ( godt om foråret og efteråret) , vandet løber ned i en beholder som også afbryder fugtfjerneren når den er fuld så man ikke skal chekke den hver dag, der kan tilsluttes en vandslange så når båden kommer på land om efteråret kan man få vandet ud gennem en skrovgennemføring

Det negative: Den optager noget plads om læ ( min står under bordet ), den støjer lidt men jeg slukker den og natten hvis jeg sover i båden, den virker kun på 230 volt så man skal have landstrøm sat til hele tiden i havn.

Michael 


From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 29-04-2007

Bare husk at fugt fjernere kun må køre når man er i båden. Der er en del ulykkelige brænde pga af fugtfjernere der har kørt uovervåget.

Alternativet er i båden er masser af ventilation, grænsende til gennemtræk. Og så selvfølgelig sikre at båden ikke tager vand ind, som giver unødig fugtig. Husk at salt rester fra en gammel "uvejrs-gennemblødning" tiltrækker og fastholder luftens fugtighed i mange år.

Bjarke


From: Lars Helboe, e-mail: lars.helboe@dsh-o.dk
Date: 29-04-2007

HVIS dine hynder skal kasseres og der skal nye til, så prøv www.skindladen.dk

De skar nye hynder til vores Fenix. De fik de gamle ulækre hynder uden betræk og skar de nye efter dem.

De ved en masse om hvilken kvalitet der skal bruges osv.

Vi betalte kun omkring 3400 kr. for alle hynderne.

Stof, bagstof og knapper (fra et andet firma) udgjorde ca. 1500 kr.

Hvis du, som vi, kender en god symaskinechauffør, så kommer man altså langt med 1000 kr……

Lars Helboe 

Frida af Faaborg


From: John Andersen, e-mail: evajohn@stofanet.dk
Date: 30-04-2007

Køb en soldrevet ventilator og sæt den til at suge luften ud af båden, den kører i alle lyse timer, og der findes en model med genopladeligt batteri, så den også kører lidt når det ikke er lyst. Den er lidt dyr, men båden er tør!

Hilsen John.


Andre indlæg til denne model:

Det siger vores medlemmer