top

 

Rygter om at Volvo motorer er noget bras. Er det rigtigt ??

Baggrund for artiklen

Jeg har hørt en masse godt og en masse skidt om Volvo Penta MD motorer. Mest skidt faktisk. Men ofte er det jo sådan, at de dårlige nyheder løber hurtigere end de gode, så da jeg stod for at skulle købe båd blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte have lidt mere vished.

Jeg mailede i en nyhedsgruppe, spurgte alle jeg kendte der havde VP motorer i deres både og jeg lavede en lille database over svarene.

Jeg spurgte om en masse ting: Er det generelt, at de er dårlige, er det specifikke modeller der driller eller i hvilke sammenhænge er det de driller ??

Jeg ville jo nødig købe en båd med en dårlig motor. Det var jo ikke meningen ...

Hermed vedlægges min konklusion som jeg dengang postede i nyhedsgruppen (på dansk/svensk da det meste af debatten foregik i den svenske nyhedsgruppe)

Konklusion:

Tack for alle de mange svar. Jeg har kigget på alle de udtalelser der er kommet og dette er min konklusion, så godt som jeg kan lave den:

1: Der er en meget tydelig tendens til at ejerne af MD modellerne er mere utilfredse og de fleste ejerne af 2000 modellerne er tilfredse.

2: De personer der er mest tilfredse med MD modellerne har enten installeret ferskvandkøling (søtvands vekslar) eller sejler i Østersøen.
3: Alle gør selvfølgelig opmærksom på at vedligehold er alpha og omega. 


Fra de input jeg har fået, fik jeg bl.a. den opfattelse, at MD modellerne nok var upopulære fordi de meget let får tæringsproblemer i topstykket (og andre steder).
Jeg undersøgte derfor hos nogle marinebiologer (både i Danmark og Sverige), hvorledes saltkoncentrationen er de forskeliige steder hvor ejerene (der mailede mig) sejlede.
Resultat (i promlille, ca lig psu):
5-10 i Østersøen
ned til under 5 i bugter og overfladevand. Jo nordligere jo mindre salt 8-10 ved den vestlige Østersøen
20-30 i det nordlige Kattegat og
op til 35 i Skagerrak.


Altså op til en faktor 5-10 til forskel i saltindholdet.


Man kunne konkludere, at man skal forholde sig således med en Volvo Penta MD motor:

1: Sørge for god vedligehold
2: Sørge for lidt mere vedligehold
3: Hvis man sejler i saltholdige farvande, bør man man lave endnu mere vedligehold og på det kraftigste overveje saltvandskøling, hvorimod dette er mindre interessant i ferkvand/søtvand og i Østersjøn.

Hvis man har en VP model 2000 motor skal man læne sig tilbage med et lille smil på læben og have lidt medfølelse med de stakler der har problemer med deres MD maskiner.

Iøvrigt er der mange der har udtalt stor utilfredshed med Volvo's support organisation og den overlegenhed de udviser over for kunder der har problemer. Det er jo skammeligt, men måske en god forretninsgmulighed for de marine forretninger der ligger rundt omkring i havnene.

Det var hvad jeg fik ud af det !!

Happy sailing
Bjarke

Efterskrift:

Herefter blev der en debat om mine teorier med saltindholdet i vandet. Jeg føler mig rimelig sikker på min konklusion, men for at give det totale billede vedlægges hermed uddrag af argumenterne imod, og mit svar:

Bjarke M. Christensen skrev:

Jeg undersøgte derfor hos nogle marinebiologer (både i Danmark og Sverige), hvorledes saltkoncentrationen er de forskeliige steder hvor ejerene (der mailede mig) sejlede. Man kunne konkludere, at man skal forholde sig således med en Volvo Penta MD motor:

3: Hvis man sejler i saltholdige farvande, bør man man lave endnu mere vedligehold og på det kraftigste overveje saltvandskøling, hvorimod dette er mindre interessant i ferkvand/søtvand og i Østersjøn.

Claus Tersgov wrote:

Jeg synes stadig, der mangler dokumentation for den antagelse. Jeg mener det svarer lidt til at konstantere, at der bor mange finnere på Amager, og der er mange lommetyverier - altså er finnere lommetyve! (og det er de for klodsede til:-) ) (men de går med kniv! :=) )

Har du talt med nogle metalluger eller korrosions eksperter for at få klarlagt, om den nævnte saltforskel faktisk udgør en risiko mod metallet? Der er alt for mange ukendte faktorer til, at jeg tror, du kan konkluderer, som du gør.

Ad volvo service: Mon ikke det er er meget forskelligt. Som udgangspunkt har volvo et godt distributions- og forhandler net. At der er brådne kar kan man næppe laste volvo for, det er der jo allevegne. Mvh Claus

Bjarke M. Christensen skrev

Ad Saltet:

Nej, jeg på det punkt kun har konsulteret min "barndomslære" fra Danmarks Tekniske Højskole. Jeg er nu ret siker, især da saltvand-metal forbindelsen sker ved høje temperaturer (ikke så høje, som ved en moderne dieselmotor, men trods alt høj). Jeg kunne ikke rigtigt finde en metalluger til at verificere, men det kan da være jeg skulle gøre en indsats....


Ad Volvo's service:
Du har sikkert ret. Jeg har ikke selv nogen erfaring (da alt dette jo startede med mine *overvejelser* om at købe en VP'er). Det er blot referat af hvad i særdeleshed mange Svenskere fortalte mig.

Uden ansvar og i repekt for mine kilder

Bjarke

Det siger vores medlemmer