Delamineret dæk...

From: Erik de Maré , e-mail: edm@codan.dk
Date: 17-08-2005

Fordækket på min Maxi 77 er delamineret i styrbord side, så det "knaser" når man går på det.

Desuden er det lidt blødere end det omkring liggende dæk...

Er der nogen der har erfaring med at løse dette problem?

Har det nogen praktisk betydning/skadelig virkning?

Mvh Erik de Maré Maxi 77 nr. 3646 - "von Storm"

From: Kent Elbirk Nielsen, e-mail: Kent@erhvervsdata.net
Date: 21-08-2005

Hej Erik

Jeg har selv lige fået det lavet på min Maxi Mixer.

Du kan bruge epoxy fra www.westsystem.com, de har en komplet beskrivelse af hvordan du laver det.

Jeg syntes at det var for besværlig selv at lave, så i samråd med en bådebygger, fik jeg kontakt til en glasfiber reparatør.

Han brugte polyester i stedet for Epoxy, da det er nemmere at arbejde med, men knap så stærkt som epoxy men stærkt nok. Han borede nogle huller med ca. 25 afstand og med en sprøjte injicerede han polyesteren. Hullerne kan så fyldes med topcoat (det kan du ikke hvis du har brugt epoxy).

Resultatet er bare blevet super.

MVH

Kent Elbirk Nielsen

Maxi Mixer

From: Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@maximalt.dk
Date: 24-08-2005

Spænde. Hvad kostede det ??

(gud, ved om man ikke kan sprøjte det I fortykket fra undersiden, så man slipper for hullerne. – men det kan sikkert ikke ”hænge” længe nok til det er hærdet….)

/Bjarke

From: Kent Elbirk Nielsen, e-mail: Kent@erhvervsdata.net
Date: 26-08-2005

Hej Bjarke

Når man skal lave et dæk til en ny båd på værftet, starter man med at støbe det yderste lag glasfiber i en form, når det er hærdet tager man nogle skum måtter (afstandsmaterialet kan også være balsa træ) og klister på det hærdede glasfiber, det er her at fejlen opstår, man får simpelthen ikke nok lim på. Derefter lægger man det inderste lag glasfiber.

Så det er altid det yderste lag der slipper i konstruktionen, derfor er det vigtig at hvis man borer oppefra, kun at bore lige igennem glasfiberen og ikke igennem skummet. Når man så pumper polyester eller epoxy i fordeler det sig mellem yderste lag glasfiber og skummet. Da der ikke er til at få skumpladerne til at passe helt kan der tit være mellemrum som tager en del polyester (skum pladerne kan også være i tern).

Man kan også bore nedenfra igennem skummet, og sprøjte polyester i.

I mit tilfælde var dækket misfarvet, og der var ved scepter fødderne revner i glasfiberen, så det ville jeg alligevel reparere. Og da alle huller kunne holdes i skrid mønsteret, kan det nemt laves så det ikke kan ses.

Jeg gav 3100,- inkl. 5l polyester.

MVH

Kent

From: Svend Brandt Jensen, e-mail: sbj@events.dk
Date: 28-08-2005

Jeg har samme problem omkring en af fødderne til forpulpit.

Jeg regner med at bruge samme metode blot er mit afstandsmateriale (balsa) også vådt, så efter boring af hullerne, lader jeg det tørre i et par måneder her til vinter, evt suppleret med et varmeapparat.

Jeg påtænker at bore 5-6 mm huller med indbyrdes afstand på 15 mm indtil jeg når ud til tørt afstandsmateriale.

Epoxy eller polyester – det har jeg ikke bestemt endnu.

/Svend

From: Henning Rolapp
Date: 03-11-2005

Jeg har selv for ca. 10 år siden beskrevet problemet i MAXIbladet. Jeg løste det ved at anvende en 2-komponent skumtype som professionelle isolatører anvender. Operationen var meget enkel og billig. Og fordelen herved er jo, at skulle problemet opstå et andet sted på dækket så klarer jeg det nemt igen. Uden nogen nævneværdige omkostninger. Reparationen holder stadig.

Vedr. blødt fordæk på Maxi 77. d. 14.08.96

I sidste nr. af Maxi nyt fortalte jeg om mine problemer med svage steder på overdækket og hvordan jeg havde i sinde at reparere dem.

Nu har jeg gennemført reparationen med et delvist godt resultat og jeg har samtidig fået nogle erfaringer som ville have være rare at have haft på forhånd.

Jeg havde 2 svage områder i sandwichoverdækket og det viste sig at det skyldtes, at øverste lag havde sluppet skumfyldet som så måske også efterhånden var blevet lidt sammentrykt pga. de medfølgende forkerte bevægelser mellem konstruktionsslagene.

Mine erfaringer:

Jeg vil tro at en sådan skumoperation kan udføres af alle, hvis man udviser den fornødne respekt og forsigtighed. I yderste konsekvens kan den ekspanderende skumningsproces jo sprænge alt, hvis ikke overtrykket tages af.

Selve perioden hvor processen foregår og hvor den kan styres er meget kort, kun nogle få minutter. Derfor vil jeg anbefale adskillige hjælpere til rådighed, så du har et rimeligt overskud af øjne og hænder. Dette er i så udpræget grad en her og nu operation.

Husk endvidere en effektiv afdækning af dit skib og dig selv, for sådan noget skum klæber som bare helvede. Og når skumoverskuddet begynder at kommer ud af hullerne, så bliver det let noget svineri alligevel.

Mine anbefalinger:

Jeg har brugt noget 2 komponent isoleringsskum som bruges af professionelle isolatører til udfyldning ved rørisolering. Jeg foretog operationen indvendig fra, så yderlaget er helt intakt og urørt. Jeg borede nogle huller med 20-30 cm afstand. Placeringen af disse huller var valgt således, at dels skulle skummet kunne komme frem til det pågældende område og dels skulle et skumoverskud kunne komme ud. Og skummets bevægelse gennem hulrummet skulle helst foregå som en højvandsbølge så der ikke opstod nogle indeklemte og uopfyldte luftlommer.

Når man har boret hullerne bør man også have et antal tilsvarende propper parat, hvis man da ikke er i den lykkelige situation at have et overskud af fingre til rådighed.

Men denne styring af tilpropningen kræver frem for alt følsomhed så overtryk undgås, men så rummet alligevel fyldes ud. Jeg tror det er en fordel for styrke og holdbarhed at tillade at skumprocessen udvider tykkelsen af laget en smule.

Husk at blandingsvæskerne udvider sig i størrelsesordenen af 30 gange. Men at et evt. overskud rimelig let presses ud.

Min erfaring blev, at der hvor jeg havde tilstrækkelige fingre til rådighed er reparationen blevet helt perfekt og meget stærk, hvorimod der hvor jeg ikke havde denne fulde kontrol, er reparationen blevet mangelfuld men dog meget bedre end før.

Da opblandingen af det 2 komponente isoleringsskum udvikler procesvarme og forskumningsprocessen i sig selv er temp. afhængig, bør man vælge en dag som ikke er for varm, da ellers forskumningsprocessen bliver mere hektisk end nødvendig.

Mon ikke en udetemp.. på ca. 15 grader er passende. Rensning cellulosefortynder.

Den fuldstændige afhærdning varer 1 døgn.

Ovenstående er ment som nogle erfaringer vedr. en gør-det-selv efterreparation af bløde områder i en sandwich konstruktion. Kan i mangel af bedre bruges i maxiernes ideblad, idet det ialtfald indeholder erfaringer og anbefalinger som jeg gerne selv havde været i besiddelse af inden jeg selv startede.

Venlig hilsen Henning Rolapp Maxi 77 Concordia